Hjemme igen

Nu har vi alle dansk jord under fødderne igen og jeg er sikker på at vi alle har haft en fantastisk, men hård måned som vi aldrig vil glemme!
Der har været eksamener lige til sidste dag, vi er blevet smidt ud i mange udfordringer hvor både store og små grænser er blevet prøvet af, vi er blevet vækket midt om natten for at opstille en ny destination på seks timer, ja vi er blevet prøvet af på alle måder både fysisk og psykisk, men det har været det hele værd.

Det har været en måned fyldt med sjov, men også en måned fyldt med alvor.
Jeg tror egentlig ikke at det kan beskrives hvordan det er at være væk fra alle ens faste og trygge rammer i en måned, ned til noget helt nyt, noget helt fremmed og tilmed blive presset til det yderste.
Det er ubeskriveligt og en oplevelse som på alle måder altid vil mindes en, både på godt og på ondt.

For ca. et døgn siden landende vi i Billund, alle med en fantastisk oplevelse bag os, en følelse af glæde over at vi gjorde det, men vi landende også med døren åbent til en ny og spændende verden..

Guideskolen og måneden i Spanien kan slet ikke beskrives, det har været en utroligt god måned og mange af os ville sikkert ikke tøve ét sekund med at tage afsted igen, hvis vi fik muligheden.
Nye venner er kommet til og vi har udviklet os, alt i alt har det kun været positive resultater vi er kommet ud på den anden side med.

Jeg personligt vil i hvert fald takke for en kæmpe oplevelse og den mest fantastiske måned! :)

Torsdag d. 4. november

Fra morgenstund til aften stod dagen på hele 7 firmapræsentationer, hvilket er næsten det dobbelte af, hvad der, her på guideskolen, har været de forrige år. Fra morgenen af lagde danske Bravo Tours ud, efterfulgt af Happydays, der var noget helt for sig selv. De fleste af os kender Bravo Tours, men ikke mange havde hørt om Happydays, der viste sig at være et mindre firma – dog med ret høj løn (startløn på 6000 dkkr.), massere af goder (som eks. en gratis ferie til valgfri destination), korte ansættelsesperioder på omkring 8 uger og jobmuligheder som aktivitetsguider i Tyskland og Østrig.

Hernæst gjorde Langley sin entré og kunne tilbyde et hav af jobmuligheder lige fra alm. guide med megen aktivitet til receptionist, bartender, hotel- og restaurantchef og meget meget mere. Og her er tale om både sommer- og vinterdestinationer som Frankrig, Caribien, Kreta, Korsika og Guadeloupe.

Hvis nogen må siges, virkelig at skille sig ud, var det det næste firma på talerstolen; nemlig Cosmo. Cosmo entertainment kom nemlig for at søge skandinavisk personale til deres internationale teams med meget alsidige arbejdsopgaver. Hvis man skal arbejde for Cosmo skal man være klar på både at lave shows, underholdning, sports – og ja, generelt bare være meget på!

Team Benns kom med muligheder på ski! Og hvem kunne præsentere dette, DK’s største skiguideteam, bedre end den kære Gustaf – den eneste svensker på teamet. Han formåede at fremlægge på sit bedste dansk, hvilket gik rigtig godt – taget i betragtning af, hvor svært det kan være at sige: Inisniasniv.. inisjiasjiv.. inisiasiv. Hvis man ønsker fællesskab, sammenhold og er parat til ”Altid at gøre det lidt bedre”, så er Team Benns et oplagt valg.   

Aarhus Charter lagde stor vægt på nærhed og at gæsten er i centrum – Det må have virket for firmaet, for i flere år i træk har det familieejede Aarhus Charter vundet titlen som værende DK’s bedste charter!

Ung Rejs og Viby, under én præsentation, lukkede af med en præsentation af ungdomsfest og –ferie. Der blev både søgt guider til Lloret de Mar, Alanya (den nye destination!), Golden Sands og Sunny Beach og der blev bestemt ikke lagt skjul på, at i denne branche, hos dette selskab, er søvn en gode man kun kan drømme om at få bare et par timer af. Der er fart over feltet hos Ung Rejs, der henvender sig til 16+ og en lidt vildere og energifyldt rejse samt hos Viby med en målgruppe på 18+, mest piger og så bare lidt mere ’lækkert’ end Ung Rejs, som de selv sagde.

Efter alle disse timers firmapræsentationer kom Chris Karlsen på med ’Et velment spark bagi’. Og hun kom vidt omkring! Hun snakkede om både generation Z (eller G, som hun hellere ville kalde den), der bestod af folk i slutningen af 80’erne og i starten af 90’erne overfor generation X, fra 1965 op til 1970’erne. Hun talte om lykke, der afhænger af 50 % gener, 10 % personlige omstændigheder og 40 % egen indflydelse og om de 50.000 tanker, vi i døgnet får. Og uden at være tankelæser eller noget, så tør jeg godt gætte på, at i hvert fald (lavt sat) 10.000 af vore tanker denne dag handlede om morgendagens udflugtseksame, vi næsten alle knap havde haft tid til at påbegynde forberedelserne på.

Chris satte en god stemning og et gåpåmod vi senere denne aften/ nat skulle få brug for mht. forberedelserne til den frygtede udflugtseksame! Og den gode stemning skulle da bestemt ikke falde, da dagens sidste undervisning skulle vise sig at være ’Rejseforedrag’ med Jesper Grønkjær (ikke fodboldspilleren – men tryllekunstneren!). Han tog os med på en rejse rundt i alle Verdens kanter og afkroge, hvor han, som tryllekunstner, havde rejst, optrådt og spredt smil. Han var en helt fantastisk fortæller og hans historier var så fangende, at alle med største interesse og store øjne, nysgerrigt fulgte med i hans rejsefortællinger. Under showet optrådte han også med nogle tryllekunster og ligesom kannibalerne, ligesom eskimoerne, munkene, de dødsdømte, sheikerne og ligesom indianerne lo alle og smil spredte sig på alles læber. Her var tale om en mand, der måske ikke forstod særlig mange sprog, men alligevel formår at tale med alle mennesker Verden over gennem smil. Han passion for tryllekunst har bragt ham venskaber og oplevelser ud over det sædvanlige – dét er da inspirerende!

- Susanne Lip

Mandag d.1 november

1.

Nå, undskyld for at jeg ikke lige har skrevet mens jeg skulle. Det var jo meningen, at jeg skulle skrive som den 4. eller sådan noget, men vi har haft så meget at gøre. Jeg har fra da jeg ankom, skulle forberede mig til en Transfer eksamen, som egentlig gik meget godt i forhold til hvad jeg havde forventet, og så skulle jeg arrangere en fest for vores klasse. Det tog en del af min tid, så det er derfor jeg først skriver nu.

Men de andre har sikkert fortalt lidt om hvad vi har gennemgået i de dage jeg burde have skrevet, så nu skriver jeg lidt om hvad vi har oplevet i dag… og i nat/morges!

I går aftes lagde jeg mig til at sove på et af pigernes værelse. Vi havde godt nok hørt rygter om, at instruktørerne ville ringe, vække og kalde os op til et eller andet nattearrangement, men hvorfor skulle det lige være i nat? – så jeg lage mig til at sove ved klokken 24.

Klokken ca. 02:30 ringede Magnus, som er ”overinstruktør”, som sagde vi skulle møde i Palace Antenea om 5min. Så det gjorde vi. Her sad vi og ventede i 45min før der skete noget. Men jeg slog ventetiden ihjel med at se på en af mine klassekammerater, som havde været i byen forinden, danse løs og synge til det vente musik, som instruktørerne havde sat på. Der var bl.a. lidt Medina og Savage Garden. Det var meget underholdene og et godt grin giver da lidt energi.

Energi havde jeg hårdt brug for, da vi så fik at vide, at vi skulle sidde i Palace Atenea og lave OPGAVE?!

Fra klokken lidt over 3 til klokken 8:30 skulle vi lave opgave!!!!!!! NEJ TAK!!

Vi blev inddelt i grupper. 5 fra Grønt hold og 5 fra Hvidt. Opgaven var, at vi skulle forberede en infomationsmappe, som skulle indeholde; Info om disti, udfluter, busser, vejr + diverse andre ting og sagde sådan en mappe nu har i sig. vi skulle fokusere på at få et godt samarbejde i gruppen, da vi aldrig før har arbejdet på kryds af klasserne.

Så mens jeg burde have sovet, sad jeg nu og klippede i et rejsekatalog fra Star Tour….

Men samarbejdet gik skide godt og vi var en af de grupper som blev først færdige!

Så omkring klokken 6 ville vi så aflevere. Men det måtte vi ikke før klokken 8…

Så mig og en kammerat satte nogle stole sammen og lagde os til at sove i salen, mens de andre grupper arbejde.

Jeg vågnede klokken lidt over 8 ved at en af instruktørerne blitzede mig i hovedet med et kamera. TAK!

Vi samlede op på arbejde i salen klokken 8:30 og fik lov at gå op og sove til klokken 2.

Klokken halv 3 skulle vi så op i salen igen for at få feedback på vores arbejde. Min gruppe havde valgt ikke at få det, så fik lidt tidligere fri og gjorde os klar til G-fit.

Pigerne skulle op på boldbanen og spille fodbold, mens vi drenge fik til opgave at løbe fra hotellet og ned på stranden…. Om og om igen.. dejligt.

Næste lektion var et one man show med Farshad Kholghi. Han fortalte om kulturforskellene på det gamle Iran til det, som det er blevet og så på Danmark. Han fortalte om hans oplevelser som flygtning og om alle de ubehageligheder han havde set.

Moralen var, at man lever først når man kan mærke at man er ude hvor man ikke kan bunde og lærer noget nyt og gør sig nye erfaringer, at være kritisk i forhold til hvad andre siger og stole på sig selv og ikke tage andres erfaringer og leve fuldt ud på dem.

-          Rigtig spændende!

I aftes har vi så været til aftenarrangement i Palace Atenea, hvor gruppe 3. skulle holde festen. Teamet var Casino og det var ret så gennemført! Dog toppede de ikke den film var jeg blev filmet halvnøgen i badekar, som vi viste til vores fest!

Men alt i alt har det været en skide underholdende dag!

Ps. Så fik jeg 4 i førstehjælp = bestået!

-          Christopher Bachmann

Tirsdag d.2 november

Tirsdag d.2 November
Vi startede dagen med en norsk og en dansk julesang, herefter skulle vi over og have servicesituationer med Martin Knudsen, som er skuespiller. Vi lærte om, hvordan vi skulle håndtere konflikter med gæsterne. Vi lavede selv skuespil, hvor Martin spillede en besværlig gæst. Efter siestaen havde vi Henrik Duus og Steffen Frank til undervisning om rejseforsikringer. Her skulle vi udfylde forsikringspapirer alt efter, hvad opgaven lød på. Efter aftensmaden skulle vi til g-fit, hvor Sarah og Kathrina underviste os. Herefter havde vi fri for første gang om aftenen i lang tid, men helt fri har vi dog ikke, da vi skal øve til eksamen i udflugt.
Nu er vi nogle stykker, som sidder i receptionen og er på nettet, mens andre er gået ned på en bar, for at se fodbold - FCK skulle jo spille mod Barcelona.. Vi er ret udkørte efter en masse hårde dage med lidt søvn, så vi vil også snart op i seng...

Seline

Søndag d.31

 

Tirsdag, den 26. oktober

Hej hej,

Så kom dagen hvor der stod " No business like showbusiness" på skemaet for hele dagen med Stine Bruun Andersen. Vi var blevet inddelt i 5 store grupper, som skulle lave vores helt egen Kabaret. Vi fik en cd med fire sange på, i mit tilfælde var det ’YMCA’, ’Barbie Girl’, ’Dancing Queen’ og ’It’s not unusual’. Nogle af disse sange skulle så indgå i vores 12-15 minutters lange kabaret, hvor der bl.a. skulle laves en synkrondans og en fællessang.

Så var det ellers bare at begynde at digte en historie. Da der jo er rimelig mange dominerende mennesker i sådan en gruppe, så kan det være meget svært at blive enige om hvordan sådan en kabaret skal foregå. Men langt om længe skete der da noget – Mamma Mia tema med Village People (YMCA) som agerer de potentielle fædre.

Det blev en hel dag fyldt med diskussioner, prøver og alt for lidt fritid, men det er vi jo efterhånden så vant til! Men så faldt mørket endelig på og folk klædte sig ud i alle mulige kostumer – klar til at optræde og gøre sig til grin for 100 mennesker i Palas Atenea. Der var mange sjove episoder og der blev uddelt mange klapsalver. Efter halvanden-2 timer var aftenen ovre og nogen tog ud og fejrede det, imens de fornuftige af os gik op i seng, så man var frisk til næste dag ;)

Det var alt herfra..

Majken.

Lørdag d. 30. oktober

Hej igen :-)

I dag har været en ret afslappet dag, hvilket egentligt har været godt nok, taget i betragtning, at mange var smadrede ovenpå byturen i går. Vi startede klokken otte med fire timers førstehjælp, hvor vi i høj grad selv kom til at afprøve det lærte via praktiske øvelser. Der var fire forskellige situationer, som vi alle skulle igennem i mindre grupper (der igen var inddelt af de større førstehjælpsgrupper): I én situation skulle vi give HLR (hjerte-/lungeredning) til en dukke, i en anden skulle vi prioriterer redning af nogle ofre for et trafikuheld, i den tredje skulle vi vise, at vi kunne lægge i aflåst sideleje og pakke en person godt ind i tæpper, og slutteligt var der en situation, hvor vi skulle lave en kompresforbinding.

         Selvom alle opgaver i høj grad bar præg af, at mange var trætte og mest af alt ønskede at sove, så var det virkeligt underholdende og lærerigt. Det er synd, at så interessante timer går delvist til spilde, fordi vi alle er for trætte til dem. Samtidigt skal det heller ikke lyde som om, at nogle havde dårlig samvittighed eller fortrød byturen: Stort set alle vores timer er interessante, så nogle spændende ting bliver nødt til at blive ofret en smule, når vi nu ikke har rigtige weekender til at slappe af i :-)

        

Efter førstehjælpstimerne kunne vi se vores karakterer for velkomstmødeeksamen. Vi får vores karakterer ved, at de bliver hængt op på en opslagstavle, så det altså står alle frit for at læse dem. Tanken bag de offentlige karakterer skulle være, at vi som guider skal vænne os til at blive vurderet hele tiden, da det er vigtigt, at alle gæster afleverer spørgeskema efter endt ferie.

         I starten syntes jeg, at de offentlige karakterer var en ret ubehagelig tanke; men tror, alle er blevet så vant til det nu, at det føles helt naturligt. Desuden ser det ud til, at ingen har fået helt dårlige karakterer til velkomstmødeeksamen, så håber, at alle også er godt tilfredse. :-)

Den sidste lektion i dag gik på, at vi dels hørte om nogle alternativer til jobbet som guide. Altså jobs, der er til dem, der ikke helt tænder på guidejobbet, men gerne vil noget, der minder om; eksempelvis party crew eller campingguide. Efterfølgende skulle vi selv bruge tre kvarter på at lave nogle arrangementer med lege, der kunne bruges på både en campingplads og en pub crawl. Legene skulle vi lave i vores velkomstmødegrupper.

         Der kom nogle utroligt fantasifulde forslag. Det er næsten synd at udelade nogle, for mange var virkeligt gennemtænkte og vellykkede, men samtidigt ville det også blive en triviel opremsning, hvis alt skulle med. Eksempler på shows var bl.a. et, der havde et mand/kone tema. Tre drenge skulle finde sig en ’kone’ og tage hende med på scenen: Her skulle de løbe om kap med konen på ryggen, gurgle en sang ved at have vand i munden og hovedet tilbage, mens de forsøgte at få en melodi frem, og de skulle også skifte så meget tøj som muligt med deres ’ægtefælle’. En anden gruppe havde et kapløb, hvor deltagerne i krabbegang skulle flytte en flaske vand, bagefter skulle de forsøge at fylde en spand med vand ved kun at gå med vandflasken mellem benene og også hælde sådan. Endnu en anden gruppe digtede en historie i fællesskab med publikum, som deltagerne på scenen skulle forsøge at mime videre mellem hinanden. En anden mulighed for underholdning kom også fra en gruppe, der havde valgt en konkurrence, hvor én fra publikum skulle forsøge at synge med på en sang, som vedkommende hørte gennem nogle høretelefoner – resten skulle så gætte sangen.

         Nogle af tingene lyder måske lidt platte gengivet, men vi, der var dér, ved, at det var rigtig sjovt, og at der var en rigtig god stemning. Alle følte sig underholdt og var klar på at deltage, og så gjorde det ikke så meget, at det har været en overskyet dag, hvor det er koldt at opholde sig ved poolen, hvor arrangementet foregik.

Vi fik fri klokken 18, så vi har haft hele aftenen, som vi har kunnet bruge, som vi ville. Det er vist blevet til søvn for de flestes vedkommende – personligt sidder jeg i hvert fald ret alene nede i receptionen, der er det bedste sted for Internetforbindelse. Meget få har Internetforbindelse på værelserne, mens nogle kan være heldige at fange det, mens de sidder på hotellets gange. Receptionen er derfor for mange det naturlige samlingspunkt, hvis der skal tjekkes mail eller Facebook. Egentligt ikke så behageligt, da der er stor gennemgang af folk, og yderdørene åbner sig næsten hele tiden, så her bliver køligt.

        

Jeg ved ikke, om det er nævnt tidligere; men her på hotellet har vi eksklusivt fået tilknyttet en dansk kok. Det betyder, at der i tillæg til den spanske morgen- og aftensbuffet er et ekstra bord, hvor der skulle være typisk dansk mad. Det ’typisk danske’ i det lader sig lidt diskutere, eftersom det mest danske, der inden i dag har været, var and – og det uden nogen form for dertilhørende tilbehør. Men i dag var det anderledes: Der var boller i karry til aftensmad. :-)

         Det i sig selv er ikke så spændende, men dét var det at se folks ansigter, da de opdagede det. Når man er i et land, der ikke laver frikadeller eller benytter sig at nogen former for sovs til deres mad, så kan den slags virkeligt gøre underværker. Tror, vi er en del, der har syntes, at det er en ret fersk oplevelse at spise kød og ris med ikke andet tilbehør end mere ris. Derfor var boller i karry fantastisk. Derfor savner vi den danske mad! :-)

Danmark er på én gang meget langt væk og meget nært. Det føles meget nært, fordi vi taler dansk hele tiden og er omgivet af danskere. Selv i byen er vi så stort et aktiv for dem, at der spilles dansk musik på diskotekerne. Hele Lloret de Mar lader til at indordne sig efter os. Lidt paradoksalt er det også, at ingen har hørt om hverken Dinamarca (det spanske navn for DK) eller Denmark; men nævner man ’Danmark’, så er alle ét stort smil.

         Derfor føles det aldrig helt som om, vi er helt hjemmefra – eller sådan har jeg det i hvert fald; men tror, jeg taler på mere end egne vegne. Så er det til at leve med, at man i barene skal sige ”one beer, please” eller mere eksotisk: ”una cerveza, por favor” – det er kun i kontakt med butikkerne, at vi har brug for at tale engelsk. Her er det desuden også lidt omsonst, for spanierne er generelt ikke ret gode til engelsk; mange kan slet ikke tale det, så kommunikation er i det store hele begrænset til fagter og forsøg på udtale af spanske navne.

         Langt væk er Danmark, fordi – ja, selvfølgelig fordi det helt konkret, afstandsmæssigt ér langt væk. Men også fordi vi er så langt fra venner, familie og en hverdag, vi kender. Flere mærker stik af hjemve engang imellem, og det er nok en ret god ting – forhåbentligt savner I også os :-)

         Men der er også nogle ting, der bare gøres anderledes her. Om det er bedre eller dårligere, er ikke til at sige, men det er i hvert fald anderledes; og det er med til at understrege, at vi altså er et fremmed sted, også selvom det føles som om, at Danmark er flyttet med os.

         Om disse anderledes ting knytter sig til spanierne eller franskmændene, er ikke lige til at sige – hotellet et primært fyldt med franske gæster, derfor de bliver nævnt. Men eksempler på denne anden adfærd er:

         Parkering: Folk parkerer i høj grad deres bil, som det passer dem. Angiveligt er der ikke så mange forbud her som i Danmark – i hvert fald er det fast kutyme. Det betyder, at det ikke er unormalt, at der holder biler parkeret helt henne ved hjørner i vejkryds; endda har jeg set biler, der er parkeret i rundkørsler (der i øvrigt, for mig uvist af hvilken grunde, ofte har tilknyttet lyskurve). Langs de smalle gader i midtbyen, hvor vi bor, er der opsat masser af solide pæle helt ud til vejen fra fortovet af – jeg antager, at disse er til for at hindre parkeringer, så fortovet bliver ufarbart. Under alle omstændigheder virker det i hvert fald som om, at parkeringsreglerne her er noget anderledes end hjemme, selvom jeg ikke kender dem.

         Køkultur: I Danmark er køer utroligt udbredt. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er vi vist det eneste land i hele verden, hvor man trækker et nummer på posthuset eksempelvis. Det betyder også, at vi har en meget høj retfærdighedsfølelse overfor køer: Står man forrest i en kø, skal man også have lov til at komme først til.

         Det er ikke sådan, man ser på det i Spanien (eller i resten af verden). Så derfor kan vi ofte opleve til buffeten, at vi har stået i kø i fem minutter, og så bryder der en spanier/franskmand ind foran os. Dette er naturligvis et udtryk for kulturelle forskelle, men man bliver en smule stødt, for som nævnt ser vi det som uretfærdigt. Derfor er der også mange af os, der har et ret negativt syn på de andres gæster opførsel ved buffeterne. Lidt ærgerligt egentligt, for de andre gæster har ingen anelse om, at de skulle have gjort noget forkert.

         At holde døren: Skal man igennem en dør her, så går man bare igennem. Mere er der ikke i det. Det betyder, at hvis man lige kan nå igennem, inden den lukker, så er det også fint nok. Der, hvor det så adskiller sig fra vores tankemåde, er, at man altså ikke holder døren åben for en person, der kommer bagefter én. Her kan det igen godt føles stødende, at andre blot lader døren smække i hovedet på én uden at gøre sig yderligere overvejelser derom.

         Igen, man kan ikke rigtig sige noget til det: Vi har en indbyrdes aftale om, at man holder døren for andre – en sådan aftale har de ikke. Det er hverken godt eller dårligt; så længe spillereglerne er ens for alle, kan det jo være lige meget. Men skal man fremhæve en særligt interessant ting ved at være her i Spanien, så er det, at man pludseligt bliver meget bevidst om, hvordan tingene fungerer i Danmark. Tror aldrig, jeg har lært så meget om det at være dansk, som jeg gør nu :-)

         Håber i øvrigt, at det her er lidt interessant for andre end mig selv ;-)

Jeg har vist fået skrevet mere end rigeligt nu, og det er på tide at give stafetten videre. Håber, at alle har det godt, og at I glæder jer til at se os igen, lige så højt, som vi glæder os til at gense jer :-)

Vi ses snart igen!

Knus

Nicolai