Hjemme igen

Nu har vi alle dansk jord under fødderne igen og jeg er sikker på at vi alle har haft en fantastisk, men hård måned som vi aldrig vil glemme!
Der har været eksamener lige til sidste dag, vi er blevet smidt ud i mange udfordringer hvor både store og små grænser er blevet prøvet af, vi er blevet vækket midt om natten for at opstille en ny destination på seks timer, ja vi er blevet prøvet af på alle måder både fysisk og psykisk, men det har været det hele værd.

Det har været en måned fyldt med sjov, men også en måned fyldt med alvor.
Jeg tror egentlig ikke at det kan beskrives hvordan det er at være væk fra alle ens faste og trygge rammer i en måned, ned til noget helt nyt, noget helt fremmed og tilmed blive presset til det yderste.
Det er ubeskriveligt og en oplevelse som på alle måder altid vil mindes en, både på godt og på ondt.

For ca. et døgn siden landende vi i Billund, alle med en fantastisk oplevelse bag os, en følelse af glæde over at vi gjorde det, men vi landende også med døren åbent til en ny og spændende verden..

Guideskolen og måneden i Spanien kan slet ikke beskrives, det har været en utroligt god måned og mange af os ville sikkert ikke tøve ét sekund med at tage afsted igen, hvis vi fik muligheden.
Nye venner er kommet til og vi har udviklet os, alt i alt har det kun været positive resultater vi er kommet ud på den anden side med.

Jeg personligt vil i hvert fald takke for en kæmpe oplevelse og den mest fantastiske måned! :)

Torsdag d. 4. november

Fra morgenstund til aften stod dagen på hele 7 firmapræsentationer, hvilket er næsten det dobbelte af, hvad der, her på guideskolen, har været de forrige år. Fra morgenen af lagde danske Bravo Tours ud, efterfulgt af Happydays, der var noget helt for sig selv. De fleste af os kender Bravo Tours, men ikke mange havde hørt om Happydays, der viste sig at være et mindre firma – dog med ret høj løn (startløn på 6000 dkkr.), massere af goder (som eks. en gratis ferie til valgfri destination), korte ansættelsesperioder på omkring 8 uger og jobmuligheder som aktivitetsguider i Tyskland og Østrig.

Hernæst gjorde Langley sin entré og kunne tilbyde et hav af jobmuligheder lige fra alm. guide med megen aktivitet til receptionist, bartender, hotel- og restaurantchef og meget meget mere. Og her er tale om både sommer- og vinterdestinationer som Frankrig, Caribien, Kreta, Korsika og Guadeloupe.

Hvis nogen må siges, virkelig at skille sig ud, var det det næste firma på talerstolen; nemlig Cosmo. Cosmo entertainment kom nemlig for at søge skandinavisk personale til deres internationale teams med meget alsidige arbejdsopgaver. Hvis man skal arbejde for Cosmo skal man være klar på både at lave shows, underholdning, sports – og ja, generelt bare være meget på!

Team Benns kom med muligheder på ski! Og hvem kunne præsentere dette, DK’s største skiguideteam, bedre end den kære Gustaf – den eneste svensker på teamet. Han formåede at fremlægge på sit bedste dansk, hvilket gik rigtig godt – taget i betragtning af, hvor svært det kan være at sige: Inisniasniv.. inisjiasjiv.. inisiasiv. Hvis man ønsker fællesskab, sammenhold og er parat til ”Altid at gøre det lidt bedre”, så er Team Benns et oplagt valg.   

Aarhus Charter lagde stor vægt på nærhed og at gæsten er i centrum – Det må have virket for firmaet, for i flere år i træk har det familieejede Aarhus Charter vundet titlen som værende DK’s bedste charter!

Ung Rejs og Viby, under én præsentation, lukkede af med en præsentation af ungdomsfest og –ferie. Der blev både søgt guider til Lloret de Mar, Alanya (den nye destination!), Golden Sands og Sunny Beach og der blev bestemt ikke lagt skjul på, at i denne branche, hos dette selskab, er søvn en gode man kun kan drømme om at få bare et par timer af. Der er fart over feltet hos Ung Rejs, der henvender sig til 16+ og en lidt vildere og energifyldt rejse samt hos Viby med en målgruppe på 18+, mest piger og så bare lidt mere ’lækkert’ end Ung Rejs, som de selv sagde.

Efter alle disse timers firmapræsentationer kom Chris Karlsen på med ’Et velment spark bagi’. Og hun kom vidt omkring! Hun snakkede om både generation Z (eller G, som hun hellere ville kalde den), der bestod af folk i slutningen af 80’erne og i starten af 90’erne overfor generation X, fra 1965 op til 1970’erne. Hun talte om lykke, der afhænger af 50 % gener, 10 % personlige omstændigheder og 40 % egen indflydelse og om de 50.000 tanker, vi i døgnet får. Og uden at være tankelæser eller noget, så tør jeg godt gætte på, at i hvert fald (lavt sat) 10.000 af vore tanker denne dag handlede om morgendagens udflugtseksame, vi næsten alle knap havde haft tid til at påbegynde forberedelserne på.

Chris satte en god stemning og et gåpåmod vi senere denne aften/ nat skulle få brug for mht. forberedelserne til den frygtede udflugtseksame! Og den gode stemning skulle da bestemt ikke falde, da dagens sidste undervisning skulle vise sig at være ’Rejseforedrag’ med Jesper Grønkjær (ikke fodboldspilleren – men tryllekunstneren!). Han tog os med på en rejse rundt i alle Verdens kanter og afkroge, hvor han, som tryllekunstner, havde rejst, optrådt og spredt smil. Han var en helt fantastisk fortæller og hans historier var så fangende, at alle med største interesse og store øjne, nysgerrigt fulgte med i hans rejsefortællinger. Under showet optrådte han også med nogle tryllekunster og ligesom kannibalerne, ligesom eskimoerne, munkene, de dødsdømte, sheikerne og ligesom indianerne lo alle og smil spredte sig på alles læber. Her var tale om en mand, der måske ikke forstod særlig mange sprog, men alligevel formår at tale med alle mennesker Verden over gennem smil. Han passion for tryllekunst har bragt ham venskaber og oplevelser ud over det sædvanlige – dét er da inspirerende!

- Susanne Lip

Mandag d.1 november

1.

Nå, undskyld for at jeg ikke lige har skrevet mens jeg skulle. Det var jo meningen, at jeg skulle skrive som den 4. eller sådan noget, men vi har haft så meget at gøre. Jeg har fra da jeg ankom, skulle forberede mig til en Transfer eksamen, som egentlig gik meget godt i forhold til hvad jeg havde forventet, og så skulle jeg arrangere en fest for vores klasse. Det tog en del af min tid, så det er derfor jeg først skriver nu.

Men de andre har sikkert fortalt lidt om hvad vi har gennemgået i de dage jeg burde have skrevet, så nu skriver jeg lidt om hvad vi har oplevet i dag… og i nat/morges!

I går aftes lagde jeg mig til at sove på et af pigernes værelse. Vi havde godt nok hørt rygter om, at instruktørerne ville ringe, vække og kalde os op til et eller andet nattearrangement, men hvorfor skulle det lige være i nat? – så jeg lage mig til at sove ved klokken 24.

Klokken ca. 02:30 ringede Magnus, som er ”overinstruktør”, som sagde vi skulle møde i Palace Antenea om 5min. Så det gjorde vi. Her sad vi og ventede i 45min før der skete noget. Men jeg slog ventetiden ihjel med at se på en af mine klassekammerater, som havde været i byen forinden, danse løs og synge til det vente musik, som instruktørerne havde sat på. Der var bl.a. lidt Medina og Savage Garden. Det var meget underholdene og et godt grin giver da lidt energi.

Energi havde jeg hårdt brug for, da vi så fik at vide, at vi skulle sidde i Palace Atenea og lave OPGAVE?!

Fra klokken lidt over 3 til klokken 8:30 skulle vi lave opgave!!!!!!! NEJ TAK!!

Vi blev inddelt i grupper. 5 fra Grønt hold og 5 fra Hvidt. Opgaven var, at vi skulle forberede en infomationsmappe, som skulle indeholde; Info om disti, udfluter, busser, vejr + diverse andre ting og sagde sådan en mappe nu har i sig. vi skulle fokusere på at få et godt samarbejde i gruppen, da vi aldrig før har arbejdet på kryds af klasserne.

Så mens jeg burde have sovet, sad jeg nu og klippede i et rejsekatalog fra Star Tour….

Men samarbejdet gik skide godt og vi var en af de grupper som blev først færdige!

Så omkring klokken 6 ville vi så aflevere. Men det måtte vi ikke før klokken 8…

Så mig og en kammerat satte nogle stole sammen og lagde os til at sove i salen, mens de andre grupper arbejde.

Jeg vågnede klokken lidt over 8 ved at en af instruktørerne blitzede mig i hovedet med et kamera. TAK!

Vi samlede op på arbejde i salen klokken 8:30 og fik lov at gå op og sove til klokken 2.

Klokken halv 3 skulle vi så op i salen igen for at få feedback på vores arbejde. Min gruppe havde valgt ikke at få det, så fik lidt tidligere fri og gjorde os klar til G-fit.

Pigerne skulle op på boldbanen og spille fodbold, mens vi drenge fik til opgave at løbe fra hotellet og ned på stranden…. Om og om igen.. dejligt.

Næste lektion var et one man show med Farshad Kholghi. Han fortalte om kulturforskellene på det gamle Iran til det, som det er blevet og så på Danmark. Han fortalte om hans oplevelser som flygtning og om alle de ubehageligheder han havde set.

Moralen var, at man lever først når man kan mærke at man er ude hvor man ikke kan bunde og lærer noget nyt og gør sig nye erfaringer, at være kritisk i forhold til hvad andre siger og stole på sig selv og ikke tage andres erfaringer og leve fuldt ud på dem.

-          Rigtig spændende!

I aftes har vi så været til aftenarrangement i Palace Atenea, hvor gruppe 3. skulle holde festen. Teamet var Casino og det var ret så gennemført! Dog toppede de ikke den film var jeg blev filmet halvnøgen i badekar, som vi viste til vores fest!

Men alt i alt har det været en skide underholdende dag!

Ps. Så fik jeg 4 i førstehjælp = bestået!

-          Christopher Bachmann

Tirsdag d.2 november

Tirsdag d.2 November
Vi startede dagen med en norsk og en dansk julesang, herefter skulle vi over og have servicesituationer med Martin Knudsen, som er skuespiller. Vi lærte om, hvordan vi skulle håndtere konflikter med gæsterne. Vi lavede selv skuespil, hvor Martin spillede en besværlig gæst. Efter siestaen havde vi Henrik Duus og Steffen Frank til undervisning om rejseforsikringer. Her skulle vi udfylde forsikringspapirer alt efter, hvad opgaven lød på. Efter aftensmaden skulle vi til g-fit, hvor Sarah og Kathrina underviste os. Herefter havde vi fri for første gang om aftenen i lang tid, men helt fri har vi dog ikke, da vi skal øve til eksamen i udflugt.
Nu er vi nogle stykker, som sidder i receptionen og er på nettet, mens andre er gået ned på en bar, for at se fodbold - FCK skulle jo spille mod Barcelona.. Vi er ret udkørte efter en masse hårde dage med lidt søvn, så vi vil også snart op i seng...

Seline

Søndag d.31

 

Tirsdag, den 26. oktober

Hej hej,

Så kom dagen hvor der stod " No business like showbusiness" på skemaet for hele dagen med Stine Bruun Andersen. Vi var blevet inddelt i 5 store grupper, som skulle lave vores helt egen Kabaret. Vi fik en cd med fire sange på, i mit tilfælde var det ’YMCA’, ’Barbie Girl’, ’Dancing Queen’ og ’It’s not unusual’. Nogle af disse sange skulle så indgå i vores 12-15 minutters lange kabaret, hvor der bl.a. skulle laves en synkrondans og en fællessang.

Så var det ellers bare at begynde at digte en historie. Da der jo er rimelig mange dominerende mennesker i sådan en gruppe, så kan det være meget svært at blive enige om hvordan sådan en kabaret skal foregå. Men langt om længe skete der da noget – Mamma Mia tema med Village People (YMCA) som agerer de potentielle fædre.

Det blev en hel dag fyldt med diskussioner, prøver og alt for lidt fritid, men det er vi jo efterhånden så vant til! Men så faldt mørket endelig på og folk klædte sig ud i alle mulige kostumer – klar til at optræde og gøre sig til grin for 100 mennesker i Palas Atenea. Der var mange sjove episoder og der blev uddelt mange klapsalver. Efter halvanden-2 timer var aftenen ovre og nogen tog ud og fejrede det, imens de fornuftige af os gik op i seng, så man var frisk til næste dag ;)

Det var alt herfra..

Majken.

Lørdag d. 30. oktober

Hej igen :-)

I dag har været en ret afslappet dag, hvilket egentligt har været godt nok, taget i betragtning, at mange var smadrede ovenpå byturen i går. Vi startede klokken otte med fire timers førstehjælp, hvor vi i høj grad selv kom til at afprøve det lærte via praktiske øvelser. Der var fire forskellige situationer, som vi alle skulle igennem i mindre grupper (der igen var inddelt af de større førstehjælpsgrupper): I én situation skulle vi give HLR (hjerte-/lungeredning) til en dukke, i en anden skulle vi prioriterer redning af nogle ofre for et trafikuheld, i den tredje skulle vi vise, at vi kunne lægge i aflåst sideleje og pakke en person godt ind i tæpper, og slutteligt var der en situation, hvor vi skulle lave en kompresforbinding.

         Selvom alle opgaver i høj grad bar præg af, at mange var trætte og mest af alt ønskede at sove, så var det virkeligt underholdende og lærerigt. Det er synd, at så interessante timer går delvist til spilde, fordi vi alle er for trætte til dem. Samtidigt skal det heller ikke lyde som om, at nogle havde dårlig samvittighed eller fortrød byturen: Stort set alle vores timer er interessante, så nogle spændende ting bliver nødt til at blive ofret en smule, når vi nu ikke har rigtige weekender til at slappe af i :-)

        

Efter førstehjælpstimerne kunne vi se vores karakterer for velkomstmødeeksamen. Vi får vores karakterer ved, at de bliver hængt op på en opslagstavle, så det altså står alle frit for at læse dem. Tanken bag de offentlige karakterer skulle være, at vi som guider skal vænne os til at blive vurderet hele tiden, da det er vigtigt, at alle gæster afleverer spørgeskema efter endt ferie.

         I starten syntes jeg, at de offentlige karakterer var en ret ubehagelig tanke; men tror, alle er blevet så vant til det nu, at det føles helt naturligt. Desuden ser det ud til, at ingen har fået helt dårlige karakterer til velkomstmødeeksamen, så håber, at alle også er godt tilfredse. :-)

Den sidste lektion i dag gik på, at vi dels hørte om nogle alternativer til jobbet som guide. Altså jobs, der er til dem, der ikke helt tænder på guidejobbet, men gerne vil noget, der minder om; eksempelvis party crew eller campingguide. Efterfølgende skulle vi selv bruge tre kvarter på at lave nogle arrangementer med lege, der kunne bruges på både en campingplads og en pub crawl. Legene skulle vi lave i vores velkomstmødegrupper.

         Der kom nogle utroligt fantasifulde forslag. Det er næsten synd at udelade nogle, for mange var virkeligt gennemtænkte og vellykkede, men samtidigt ville det også blive en triviel opremsning, hvis alt skulle med. Eksempler på shows var bl.a. et, der havde et mand/kone tema. Tre drenge skulle finde sig en ’kone’ og tage hende med på scenen: Her skulle de løbe om kap med konen på ryggen, gurgle en sang ved at have vand i munden og hovedet tilbage, mens de forsøgte at få en melodi frem, og de skulle også skifte så meget tøj som muligt med deres ’ægtefælle’. En anden gruppe havde et kapløb, hvor deltagerne i krabbegang skulle flytte en flaske vand, bagefter skulle de forsøge at fylde en spand med vand ved kun at gå med vandflasken mellem benene og også hælde sådan. Endnu en anden gruppe digtede en historie i fællesskab med publikum, som deltagerne på scenen skulle forsøge at mime videre mellem hinanden. En anden mulighed for underholdning kom også fra en gruppe, der havde valgt en konkurrence, hvor én fra publikum skulle forsøge at synge med på en sang, som vedkommende hørte gennem nogle høretelefoner – resten skulle så gætte sangen.

         Nogle af tingene lyder måske lidt platte gengivet, men vi, der var dér, ved, at det var rigtig sjovt, og at der var en rigtig god stemning. Alle følte sig underholdt og var klar på at deltage, og så gjorde det ikke så meget, at det har været en overskyet dag, hvor det er koldt at opholde sig ved poolen, hvor arrangementet foregik.

Vi fik fri klokken 18, så vi har haft hele aftenen, som vi har kunnet bruge, som vi ville. Det er vist blevet til søvn for de flestes vedkommende – personligt sidder jeg i hvert fald ret alene nede i receptionen, der er det bedste sted for Internetforbindelse. Meget få har Internetforbindelse på værelserne, mens nogle kan være heldige at fange det, mens de sidder på hotellets gange. Receptionen er derfor for mange det naturlige samlingspunkt, hvis der skal tjekkes mail eller Facebook. Egentligt ikke så behageligt, da der er stor gennemgang af folk, og yderdørene åbner sig næsten hele tiden, så her bliver køligt.

        

Jeg ved ikke, om det er nævnt tidligere; men her på hotellet har vi eksklusivt fået tilknyttet en dansk kok. Det betyder, at der i tillæg til den spanske morgen- og aftensbuffet er et ekstra bord, hvor der skulle være typisk dansk mad. Det ’typisk danske’ i det lader sig lidt diskutere, eftersom det mest danske, der inden i dag har været, var and – og det uden nogen form for dertilhørende tilbehør. Men i dag var det anderledes: Der var boller i karry til aftensmad. :-)

         Det i sig selv er ikke så spændende, men dét var det at se folks ansigter, da de opdagede det. Når man er i et land, der ikke laver frikadeller eller benytter sig at nogen former for sovs til deres mad, så kan den slags virkeligt gøre underværker. Tror, vi er en del, der har syntes, at det er en ret fersk oplevelse at spise kød og ris med ikke andet tilbehør end mere ris. Derfor var boller i karry fantastisk. Derfor savner vi den danske mad! :-)

Danmark er på én gang meget langt væk og meget nært. Det føles meget nært, fordi vi taler dansk hele tiden og er omgivet af danskere. Selv i byen er vi så stort et aktiv for dem, at der spilles dansk musik på diskotekerne. Hele Lloret de Mar lader til at indordne sig efter os. Lidt paradoksalt er det også, at ingen har hørt om hverken Dinamarca (det spanske navn for DK) eller Denmark; men nævner man ’Danmark’, så er alle ét stort smil.

         Derfor føles det aldrig helt som om, vi er helt hjemmefra – eller sådan har jeg det i hvert fald; men tror, jeg taler på mere end egne vegne. Så er det til at leve med, at man i barene skal sige ”one beer, please” eller mere eksotisk: ”una cerveza, por favor” – det er kun i kontakt med butikkerne, at vi har brug for at tale engelsk. Her er det desuden også lidt omsonst, for spanierne er generelt ikke ret gode til engelsk; mange kan slet ikke tale det, så kommunikation er i det store hele begrænset til fagter og forsøg på udtale af spanske navne.

         Langt væk er Danmark, fordi – ja, selvfølgelig fordi det helt konkret, afstandsmæssigt ér langt væk. Men også fordi vi er så langt fra venner, familie og en hverdag, vi kender. Flere mærker stik af hjemve engang imellem, og det er nok en ret god ting – forhåbentligt savner I også os :-)

         Men der er også nogle ting, der bare gøres anderledes her. Om det er bedre eller dårligere, er ikke til at sige, men det er i hvert fald anderledes; og det er med til at understrege, at vi altså er et fremmed sted, også selvom det føles som om, at Danmark er flyttet med os.

         Om disse anderledes ting knytter sig til spanierne eller franskmændene, er ikke lige til at sige – hotellet et primært fyldt med franske gæster, derfor de bliver nævnt. Men eksempler på denne anden adfærd er:

         Parkering: Folk parkerer i høj grad deres bil, som det passer dem. Angiveligt er der ikke så mange forbud her som i Danmark – i hvert fald er det fast kutyme. Det betyder, at det ikke er unormalt, at der holder biler parkeret helt henne ved hjørner i vejkryds; endda har jeg set biler, der er parkeret i rundkørsler (der i øvrigt, for mig uvist af hvilken grunde, ofte har tilknyttet lyskurve). Langs de smalle gader i midtbyen, hvor vi bor, er der opsat masser af solide pæle helt ud til vejen fra fortovet af – jeg antager, at disse er til for at hindre parkeringer, så fortovet bliver ufarbart. Under alle omstændigheder virker det i hvert fald som om, at parkeringsreglerne her er noget anderledes end hjemme, selvom jeg ikke kender dem.

         Køkultur: I Danmark er køer utroligt udbredt. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er vi vist det eneste land i hele verden, hvor man trækker et nummer på posthuset eksempelvis. Det betyder også, at vi har en meget høj retfærdighedsfølelse overfor køer: Står man forrest i en kø, skal man også have lov til at komme først til.

         Det er ikke sådan, man ser på det i Spanien (eller i resten af verden). Så derfor kan vi ofte opleve til buffeten, at vi har stået i kø i fem minutter, og så bryder der en spanier/franskmand ind foran os. Dette er naturligvis et udtryk for kulturelle forskelle, men man bliver en smule stødt, for som nævnt ser vi det som uretfærdigt. Derfor er der også mange af os, der har et ret negativt syn på de andres gæster opførsel ved buffeterne. Lidt ærgerligt egentligt, for de andre gæster har ingen anelse om, at de skulle have gjort noget forkert.

         At holde døren: Skal man igennem en dør her, så går man bare igennem. Mere er der ikke i det. Det betyder, at hvis man lige kan nå igennem, inden den lukker, så er det også fint nok. Der, hvor det så adskiller sig fra vores tankemåde, er, at man altså ikke holder døren åben for en person, der kommer bagefter én. Her kan det igen godt føles stødende, at andre blot lader døren smække i hovedet på én uden at gøre sig yderligere overvejelser derom.

         Igen, man kan ikke rigtig sige noget til det: Vi har en indbyrdes aftale om, at man holder døren for andre – en sådan aftale har de ikke. Det er hverken godt eller dårligt; så længe spillereglerne er ens for alle, kan det jo være lige meget. Men skal man fremhæve en særligt interessant ting ved at være her i Spanien, så er det, at man pludseligt bliver meget bevidst om, hvordan tingene fungerer i Danmark. Tror aldrig, jeg har lært så meget om det at være dansk, som jeg gør nu :-)

         Håber i øvrigt, at det her er lidt interessant for andre end mig selv ;-)

Jeg har vist fået skrevet mere end rigeligt nu, og det er på tide at give stafetten videre. Håber, at alle har det godt, og at I glæder jer til at se os igen, lige så højt, som vi glæder os til at gense jer :-)

Vi ses snart igen!

Knus

Nicolai

Lørdag d. 23 okt.

Hej alle derhjemme i kolde Danmark. Hører det sner og regner:P Ærgeligt, så gad man godt, man var i solrige Spanien ;P Men må dog indrømme, at tiden i solen er lidt knap.

Ja, men jeg skal jo li kort skrive om hvad vi har lavet i dag. Vi startede i går aften, ved en 21 tiden, med at opleve en krisesituation i et mørkt lokale. Der må jeg indrømme mørkeraden kom op i mig..:) Men en fed oplevelse, og man mærker hvor ens grænser går. I dag, der mødte vi så ham, der stod bag denne krisesituation. Han hed Jesper Lundorf, og har arbejdet med alt fra FBI og som bodygard hos kronprinsen. Samtidig har han også skrevet en bog, så fedt at opleve ham. Han fortalte om kriseberedskab, og vi fik nogle skræmmende historier om ulykker, som man skal være forberedt på kan ske, når vi er ude som guider.
Vi hopper videre til om aftenen, hvor vi oplevede en norsk komiker, som hed André Jerman, og må indrømme, at det var MEGA sjovt, selvom det var lidt svært at forstå norsk:) Han fyrede så mange jokes af, om selve guidejobbet, så utroligt underholdende. :D
Men det var li kort, hvad jeg havde at fortælle for i dag. Jeg håber, det gav et godt billede af, hvor utrolig denne guideskole er. :)
Hilsen Josephine

Fredag d. 29/10

Hej

Så er det blevet min tur til at skrive på vores lille blog. Klokken er nu 17, og mange af os er lige kommet tilbage fra eksamen i velkomstmøde.

Dagen er startet med, at vi alle havde vores første undervisning i førstehjælp. Vi har her været delt ud i flere grupper, der så har fået undervisning separat. Jeg kan derfor kun fortælle om min egen, men jeg regner da stærkt med, at de andre har lært noget, der i hvert fald ikke er helt forskelligt fra det, vi lærte. :-)

         Vi har fået vist, hvordan man lægger en person i aflåst sideleje, og hvordan man give HLR (hjerte-/lungeredning). Senere skal vi lære at gøre det selv, men indtil videre er det altså bare teorien. Desuden fik vi gennemgået en masse nyttige ting om, hvordan man undersøger, om en person er i live, er besvimet, har fået shock osv.

         Kort sagt, hvordan man håndterer og giver førstehjælp til tilskadekomne personer, indtil professionelle ankommer.

         Mange af tingene gennemgik vi også som praktiske eksempler, hvor en eller to kunne få lov til at være førstehjælper, mens en anden var tilskadekommen. Her kunne alle andre så observere, hvad der skete, og give feedback efterfølgende.

         Jeg syntes, det var meget lærerigt, og det er helt klart ting, der er rare at kunne, selvom man krydser fingre for, at det aldrig nogensinde bliver nødvendigt. Lidt som selvforsvar: Noget, man lærer, i håb om aldrig nogensinde at komme til at bruge det.

Efter førstehjælp havde vi middagspause, hvor alle brugte tiden på at forberede sig på eksamen, som de fandt bedst. Nogle repeterede deres noter som gale, andre øvede i grupper, mens andre igen sov. Forhåbentligt er det gået godt for alle, uanset deres strategi :-)

Velkomstmødet er det møde, guider holder for gæsterne, umiddelbart efter gæsterne er ankomne. Det er her, gæsterne hører om de aktiviteter og udflugter, der foregår, mens de er på ferie. Samtidigt er det også her, guiderne skal forsøge at sælge deres udflugter.

         Til eksamen var vi delt om i tilfældigt sammensatte grupper på fire, hvor vi skulle fremlægge som en helhed, men karakteren bliver individuel. Hver gruppe havde 20 til 25 minutter til at fremlægge en liste af punkter, hvor de kun blev givet strukturen, men indholdet skulle de selv stå for. Eksempelvis havde min egen gruppe valgt Alanya i Tyrkiet som rejsemål, og vi skulle så forklare om praktiske informationer, service, udflugter, særlige begivenheder, fakta osv.

         Vi er her til eksamen af to omgange, hvor jeg så tilhørte den første (fra kl. 15), mens den anden halvdel af os alle sammen her er oppe nu (fra kl. 17). Derfor har jeg også fritiden nu til at sidde og skrive :-)

         Den skoletid, vi har i dag (ca. 8 timer), er vist den korteste dag, vi endnu har haft hernede. Det forklarer forhåbentligt, hvorfor der er nogle, der endnu ikke har fået skrevet blog. Det er lidt af et privilegium, at jeg har hele fire timer fri i streg, hvor alt, jeg skal tænke på i mellemtiden, er aftensmad. Det er også lidt en underlig følelse: Man kommer så hurtigt ind i rutinen med at have travlt, at det er svært at finde på noget at give sig til, når man har fri. Utroligt, at man kan ændre sig så meget på blot 2 ½ uge.

Efter aftensmaden er der undervisning, og efter det: bytur! For mange af os i hvert fald. Vi skal ud at fejre en, forhåbentligt for alle, veloverstået eksamen. :-)

Det var det kedelige praktiske. Der er også en masse meget mere spændende at nævne: Det er underligt, som man oplever tiden hernede: Alt, der er sket i Danmark, virker utroligt langt borte. Det føles som om, at vi alle har kendt hinanden hernede i menneskealdre: Men det er på en anderledes måde, end folk oplever på efterskoler. På efterskoler lærer man hinanden at kende ved at skulle socialisere sig og have en masse tid sammen, hvor man kan gøre, hvad man vil.

         Her på guideskolen er det anderledes: Vi går op og ned ad hinanden hele tiden, men det er mest i undervisningssammenhæng, så det er en anderledes knytning. Vi har et meget stort fællesskab, fordi vi er sammen om alt, hvad vi laver. Hele turen bliver en meget fælles oplevelse (det er i hvert fald mit indtryk), fordi vi alle oplever det samme sammen. Dette modvirker i høj grad gruppedannelse, for alle har noget, de kan snakke med om. Samtidigt gøres der også meget fra instruktørernes side for, at vi skal have et stort fællesskab: Eksempelvis er det kun sket én gang, at vi selv har måtte danne vores grupper (til salg og service opgaven) – ellers står de altid for det.

         Det betyder, at der på en underlig måde bliver længere og længere mellem hotellets dele. For selvom det i praksis kun tager halvandet minut at gå ad trappen fra receptionen og op på femte sal, så bliver man ved med at møde folk fra holdet på trappen, og så skal man lige hilse og snakke kort med dem. Derfor bliver afstanden pludseligt stor, når man møder ti mennesker, man kender, og skal sludre med dem alle. :-)

Vejret er ved at blive en smule koldere hernede, selvom det mest er om morgenen. Vi kan forstå, at der er sne i Danmark; men her er det altså stadig muligt at gå i shorts og T-shirt midt på dagen. Når solen er fremme, kan man desuden sagtens tage sol ved poolen. Syntes jeg lige, jeg ville nævne :-P

Tror, alle er ved at have en følelse af, at det er ret uoverskueligt med så mange eksamener og så lidt fritid. Der er et kæmpe pres på, og hver gang man har fri, kan man føle et jag af dårlig samvittighed, for der er faktisk altid et eller andet at forberede sig til. Nu har der eksempelvis lige været eksamen her i dag, men vi kan allerede gå i gang med at forberede os til førstehjælpseksamen i overmorgen. Faktisk burde vi gå i gang med at læse allerede nu – og der er stadig to grupper, der mangler at lave aftenarrangement. Har man tid udover det, har vi også salg og service eksamen at forberede os på, mens det naturligvis heller ikke skader, hvis man sætter sig ind i pensum til ’eksamen 2’, som er eksamen i alt det, vi har lært hernede i undervisningen siden ’eksamen 1’. Det kan være ret så frustrerende, at man kommer til hver eksamen med en følelse af at være uforberedt – simpelthen fordi man ikke har tid.

         Dette opbygger meget stress, og tror, det er grunden til, at så mange hg’ere vælger at tage i byen næsten hver dag (som Jeanette nævnte). Dette er en tendens, der også kommer mere og mere frem på vores eget hold. Der er så meget at lave, at det føles uoverskueligt, og hvorfor så overhovedet forsøge, når man ved, at man umuligt kan gøre det godt nok? Selvfølgeligt er det et dårligt argument, men jeg kan godt sætte mig i dem, der tænker således’, sted. Desuden er byen også en af de bedste måder at møde folk omkring én. Som nævnt er der ikke meget tid i hverdagen til det, og så man jo bruge aftenerne.

         Dette er selvfølgelig kun mine gætterier, ved ikke, om det passer på virkeligheden :-)

Jeg vil også smutte nu. Det er på tide at komme ned at se lidt på Lloret de Mar – nu har vi endeligt tiden og muligheden for at se den som andet end et gå-i-byen og spisested, og det skal udnyttes.

Håber, I alle har det godt, og krydser fingre for dem, der er til eksamen!

I hører fra mig i morgen. :-)

Knus

Nicolai 

  

                     

   

  

Fredag d. 22 Okt. 2010

I går skrev jeg vildt meget.. I dag er der ikke så meget at sige. Folk har set trætte ud, mærkelige ud og måske stadig været en smule bedugget fra gårsdagens fest. For selvom vi går på nordens mest seriøse og – tror jeg på – hårdeste guideskole, så skal der også være plads til fest og farver i løbet af ugen. For grøn klasse (vores klasse) er det ca. 1 gang om ugen. For hvid klasse, som primært består af elever der er i gang med en 2 års HG og altså ca. 3 år yngrer end os, ja så er det nok ca. 5-7 gange om ugen for dem. Der er i hver fald gang i de små HG’ere .. som vilde hoppebolde springer de rundt i barer og diskoteker aften efter aften.. hvordan gør de det? Jeg forstår det ikke! Bare i dag synes jeg det har været voldsomt hårdt, for som om man ikke er i søvnunderskud i forvejen.

De må kunne nogle tricks som jeg ikke kender til i hvert fald.

Men selvfølgelig har skemaet været spækket med spændende undervisning i dag også. Vi startede dagen ud med historie om rejseselskaberne samt teorier bag forskellige rejsekataloger. Derefter fik vi understreget og alle følt hvor vigtigt et førstehåndsindtryk er. Senere blev vi rustet til, hvordan en konflikt ml. en muggen gæst og guiden skal håndteres, og sidst men ikke mindst blev vi igen testet på vores færdigheder indenfor teamwork..

Men folkens, kl. er nu 00.19 og jeg kan hører de små HG’ere hoppe rundt ude på gange endnu en gang klar på en aften med fest og farver. Modsat er jeg sikker på at alle pensionisterne fra grøn klasse ligger og sover nu – inklusiv min roommate Natascha ligger med hovedet oveni sin computer og er gået ud som et lys – så jeg vil også krybe under dynen og lade batterierne op igen.

Ordet giver jeg videre til Josefine som I kan møde herinde i morgen.

Godnat, sov godt..

                                                                                                                             Jeanette F. Østergaard 

Torsdag d. 21 Okt. 2010

EKSAAAAAAMEN, aaaaaaaaaaahh!! Ja, det var sådan ca. det de fleste fra grønt hold udbrød eller tænkte da vi mødte hinanden ved morgenbordene i restauranten. Der var selvfølgelig også dem der blot stirrede ud i luften, uden at blinke, med en monoton bevægelse, der med kort interval førte mad fra tallerkenen op til munden - netop de personer aner jeg ikke hvad tænkte.. Men fakta var, at vi alle skulle op til vores første eksamen – transfereksamen - hvilket omhandler enten ankomst eller afrejse med gæster i bus. 

Men nu er det jo sådan her på guideskolen, at selvom man har eksamen, så skal man have tid til en masse andet også. Derfor blev vi selvfølgelig udsat for endnu en omgang crossfit (på skemaet kaldet g-fit) med mr. Olsen – en kæmpe, ved første øjekast flink og rar mand men efter et par crossfit træninger forvandlet til en ond, ond mand der elsker at påfører andre smerte. I daglig tale har han nu fået tilnavnet The Killer. Ej, mr. Olsen er selvfølgelig stadig en rar mand, der har gjort det bedste ud af at lære os, hvordan vi som fremtidige guider kan blive ved med t være – eller komme – i form, når der ikke er et fitnesscenter i nærheden og maden bliver indtaget hurtigt.

Efter en velfortjent siesta blev der allerede introduceret til en ny eksamen, nemlig velkomstmøde eksamen, der skal falde fredag næste uge. Og da vores kompetente (en smule skører) instruktører anede frustrationen i vores blikke fik de os til at reflektere over vores præstationer på turen til Aktiv Natura fra tirsdagen før. Her havde vi nemlig alle vist stor mod! Vi blev udsat for ting som at gå 5 m på et ræb i 10 m højde, samt klatre på klatremurer, udfordre vores muskler i en smertefuldgivende omgang crossfit med The Killer og sidst men ikke mindst: klatre op ad en 10 m høj pæl, der er ca. 40 cm i diameter, rejse os op på pælen, dreje rundt og stole nok på sit team til at ture at springe ud fra den. Og som om det ikke lyder vildt nok i forvejen så skal det lige siges, at pælen rørte noget på sig og at det udelukkende var ved egen hjælp man skulle rejse sig og undgå at falde ned.

Denne oplevelse havde uden tvivl givet mange folk en hel masse mod og selvvære med i bagagen. Personligt er det en af de bedste udfordringer jeg nogensinde et blevet sat for – hvis ikke DEN bedste, og jeg er yderst taknemmelig for at Service&Co har stillet mig for denne udfordring. Så var det blot op til mig selv om jeg ville gribe chancen og vinde.. Jeg vandt.. og jeg føler at jeg vandt BIG time!

Her på guideskolen lærer vi altså en masse både om os selv, om konkrete ting og ikke mindst om teamwork.. Vi er alle blevet delt ind i grupper (ca. 4) der hver især skal arrangere en festlig underholdning med alt hvad det indebærer. I aftes var det gruppe 1 der holdte Horror Night i Salsa Café og lige en kommentar til gruppe 1: ”Tak for lort! I har hermed gjort samtlige forventninger næsten umulige for os andre grupper at overkomme!”. Standarten blev nemlig sat, og det var de ikke kede af at gøre da. BANG! Intet mindre end det absolutte, allermest, ypper perfekte er godt nok fra nu af. Puuha..

Nå, nu har jeg snart skrevet for meget kan jeg fornemme, men det er altså ikke mig i skal give skylden. Kast skylden på guideskolen – jeg har jo ikke lavet skemaet. Men kan I huske hvad jeg startede med at skrive?? Nemlig .. EKSAAAAAAMEN!! – korrekt. Første eksamen er hermed slut og det skal jo fejres, så eftersom jeg hellere vil være en del af den vilde fiesta (:fest) der er nedenunder i baren end at sidde her og skrive blogindalg til jer læsere – Ha, ja det er sku’ hernede det sjove sker så kom på HG+Guideskole næste år, så får I måske også et liv :p hehe – så vil jeg slutte af og daffe ned i baren.

Vi ses i morgen herinde igen!

Adios..

                                                                                                             Jeanette F. Østergaard

Onsdag 20 Okt.

I dag har vi været på tur til Barcelona.
Vi har været på bustur i dag for at se/lærer om "faget" Rundtur, og hvordan man som guide skal udforme sådan en.
Vi tog som sagt til barcelona og lagde ud med at se den utrolige kirke Sagrada Familia som er blevet berægnet til at tage 200 år at opøre (den er ikke færdig endnu), kæmpemæssig og helt utolig flot:)
-Derefter tog vi ud i Park Güell som er en kæmpe park tagnet af de arkitekter der har lavet en del af tidligere nævnte kirke... Helt utrolig flot arkitektur de to fyrer har formået at skabe !
- så kørte vi op omkring nogle af de olympiske stadioner og så den omlympiske fakkel (fra OL 1992) og nød udsigten ud over byen og havnen i barcelona...
derefter blev vi sluppet fri i byen nogle timer, hvor vi gik rundt og så gaderne på egen hånd..
som sidste punkt var der mulighed for forboldkamp på Camp Nou (FC Barcelonas hjemmebane) hvilket jeg ike deltog i, men som helt sikkert har været noget af en oplevelse...

Det var alt fra mig, vi snakkes ;)

-Hans Nielsen

Tirsdag den 19 okt.

Hejsa folkens

I dag har været en oplevelsesrig dag.

Vi skulle ud til en Adventure Park, hvor vi blev inddelt i mindre grupper, som skulle igennem en masse forskellige forhindringer. Vi blev udstyret med hjelm og iført klatreseler, også var det i gang med bl.a. klatrevæg, gigantgynge, en ”tarzanland”- lignende forhindring i 8-10 meters højde, Crossfit (benhård idræt hvor man bruger kroppen og meget få redskaber til at lave konditions- og styrketræning) og ikke mindst en udfordring hvor man kravlede op af en 8-10 meter høj træstamme og skulle hoppe ud fra toppen, hvor resten af gruppen holdte fast i ens liner/torve.

- Uden tvivl blev der brudt mange grænser i adventure parken, og der kom samtidig større sammenhold, samt endnu flere dejlige oplevelser.

I dag var også dagen hvor vi skulle ud og kører transfer(turen til/fra lufthavnen på en rejsedestination) for første gang. Igen var vi delt ud i små hold, der på skift kørte rundt i en minibus og skiftevis fremførte en transfer vi havde planlagt i fritiden. Det var altså første gang vi skulle side og snakke i mikrofon i en bus, med andre elever og instruktører som publikum. Også noget de fleste har været bange for, men som ikke indeholder noget farligt. Efter transfer-turen gav vi hinanden feedback og fik nogle råd og kommentarer fra den instruktør som var med.

Til aftenundervisning var vi til foredrag med Lotte Heise, hvor hun kom ind på hvordan man opsøger stille gæster, der ikke af sig selv kommer til guiden, og hvordan man takler bl.a. kundeklager

Altså endnu en gang, en super fed dag med intens og lærerig undervisning

- Hans Nielsen

6. dag - lørdag d. 16. oktober: Assertion og konflikthåndtering

Hej igen. Så det blev lørdag = weekend… NOT

For lige at samle op på i går, hvor vi gik på kul, vil jeg sige, at det overhovedet ikke gjorde ondt. Bare lige for at berolige forældre og lærere, som læser bloggen. Personligt stod jeg tilbage med en følelse af overvældelse efter, at jeg havde gået hen over ”banen” med de over 600 ºC varme kul. Det var selvfølgelig ikke grillkul vi gik på, men noget specielt træ (som jeg ikke kan huske navnet på) der var blevet brændt. Det var en fed fornemmelse bagefter at kunne sige, at jeg gjorde, hvilket jeg er sikker på, at resten af mine klassekammerater også synes. På vores skema stod der ”jeg kan, jeg vil, jeg gør” og vi GJORDE DET alle sammen.

Undervisningen i dag har stået på assertion og konflikthåndtering sammen med Michael Juhl Fedders. (en instruktør som vi også havde i torsdags) Til dem som ikke ved, hvad assertion betyder, betyder det at være frimodig – At sige, hvad man har lyst til at sige. Michael havde forberedt nogle gruppeopgaver til os. En af dem var, at vi skulle give ris og ros til os selv, hvorefter en anden fra gruppen skulle læse det højt for os. Til sidst skulle vi forklare, hvorfor vi havde skrevet det, som vi nu havde.

En anden opgave var, at vi, i forhold til ”familie og venner” og ”kolleger og kunder” skulle fortælle de andre i gruppen om oplevelse, hvor vi havde reageret henholdsvis submissivt og aggressivt. Begge opgaver var svære, fordi man skulle kigge ind ad og snakke om sig selv på en ny måde.

En tredje opgave var, at vi, i gruppen, skiftevis skulle give hinanden feedback, og den som fik feedback skulle sidde og lytte til, hvad de andre sagde uden selv at sige noget. Her skulle vi sætte ord på om personen var submissiv, aggressiv eller assertiv. Det var noget af en udfordring, fordi vi endnu ikke kendte hinanden så godt.

For at samle op på i dag, har vi lært, hvordan vores reaktionsmåde er overfor os selv og overfor andre.

Vi har endnu en fest i aften ”Hunks ’N’ Hotties”, som er en Pub Crawl, hvor vi skal feste forskellige steder i Lloret. Jeg er sikker på, at det bliver en hyggelig aften.

Det var alt for nu, læs med igen i morgen.

Hilsen Charlotte Biering

5. dag - Fredag d. 15. oktober 2010: Metodeinstruktøren

Hej hjemme i DK. Nu kom solen endelig til Lloret.

Vi startede undervisningen kl. 09:00, hvor vi skulle undervises i salg, af en instruktør ved navn Henrik Grove. En frisk og sjov instruktør. Som fik os alle sammen med, med hans humor og engagement. Man kunne mærke på ham, at han virkelig ville lære os noget. I hans undervisning brugte han mange forskellige metoder.

Den første foregik udenfor, hvor vi nogle af os elever skulle stå i to rækker og kigge på hinanden og løfte armene. Der var inden vi gik udenfor, blevet valgt tre frivillige, som ikke vidste, hvad de skulle. De tre frivillige skulle skiftevis løbe igennem de to rækker og stole på, at vi flyttede vores arme.

En anden metode var, at fire personer skulle gå udenfor døren uden at vide, hvad de skulle når de kom ind igen. Det viste sig, at to af dem skulle stå på glasskår, og de andre to skulle hoppe fra en stol ned på glasskårene. I pausen fik alle dem der havde lyst lov til at prøve, og jeg havde regnet med, at det ville gøre ondt, hvilket det ikke gjorde. Det kunne godt mærkes lidt bagefter, men det var overhovedet ikke som forventet.

Henriks sidste udfordring gik ud på, at fem personer (2 piger og 3 drenge) skulle slå et bræt i stykker med en hånd. Fire ud af fem klarede det.

Personligt synes jeg, at det var meget spændende at blive undervist i salg, på trods af, at vi havde det samme fag i 8 timer, og jeg er sikker på, at mange af de andre elever er enige.

Det her været en dejlig dag spækket med udfordringer og gode oplevelser.

Her kl. 22:20 skal vi gå på kul, hvilket fra min side kommer til at kræve urolig meget mod. I vil høre nærmere i morgen, om hvordan det gik.

På gensyn i morgen.

Hilsen Charlotte Biering

4. dag - samt endnu en gæsteinstruktør

Hej igen :)

I dag har vi haft besøg af endnu en gæsteinstruktør, som skulle ”undervise” os i Din og min adfærd samt Afspejling og Resonans.
Her fik han ”åbnet” os alle sammen på det personlige plan, hvor vi kom ind på alt fra alkoholiserede forældre til personlige problemer. Inspirerende, men også lidt skræmmende at stå foran 100 mennesker og fortælle om resonans i forhold til min fritid og mig selv.

I aften skal vi til Mingle Party, hvor man skal ”klæde sig ud” (gøre andre opmærksomme på), hvilken status man har, om man er optaget, måske har en kæreste eller måske ikke, eller om man er single. Der kommer til at være utallige skøre kokos'er, ananas eller bananer.

Nu må vi jo se, hvad tiden bringer :)

Læs med igen i morgen, hvor der kommer mere spas på programmet!

Hilsen Camilla Dahlerup

PS. jeg kan ikke finde ud af det der med billederne, så de kommer ikke lige i denne omgang :)

Dag 3 - anden undervisningsdag samt gæsteinstruktør

Hej alle sammen :)
I dag startede vi dagen ud med en lille morgensang, efterfulgt af en omgang transfer-teori, som består af modtagelse og afsendelse af gæster på destinationerne (det skal vi alle til eksamen om i næste uge)

Derefter blev vi bedt om at gå på værelserne for at skifte tøj til en omgang G-fit, som er en blanding af mange forskellige idrætsformer – vi legede bl.a. ”radiobiler”, hvor vi skulle være sammen to og to. ”Bilerne” skulle holdes i gang ved hjælp af latter, hvilket var ret naturligt, da det var en mærkelig form for leg. Derefter legede vi ”haletagfat”, hvor vi skulle være sammen med den samme makker som i den anden leg, det var også sjovt nok :)

Så har vi haft besøg af en udefrakommende instruktør, som skulle fortælle os om Holdning & Motivation, samt noget om hvad service er.

Efter aftensmaden så vi klip fra en dokumentarfilm om Le Mans, hvor man følger Audi og deres kamp til toppen.

Mange hilsner fra Camilla Dahlerup