tirsdag den 2. november 2010

Mandag d.1 november

1.
Nå, undskyld for at jeg ikke lige har skrevet mens jeg skulle. Det var jo meningen, at jeg skulle skrive som den 4. eller sådan noget, men vi har haft så meget at gøre. Jeg har fra da jeg ankom, skulle forberede mig til en Transfer eksamen, som egentlig gik meget godt i forhold til hvad jeg havde forventet, og så skulle jeg arrangere en fest for vores klasse. Det tog en del af min tid, så det er derfor jeg først skriver nu.
Men de andre har sikkert fortalt lidt om hvad vi har gennemgået i de dage jeg burde have skrevet, så nu skriver jeg lidt om hvad vi har oplevet i dag… og i nat/morges!
I går aftes lagde jeg mig til at sove på et af pigernes værelse. Vi havde godt nok hørt rygter om, at instruktørerne ville ringe, vække og kalde os op til et eller andet nattearrangement, men hvorfor skulle det lige være i nat? – så jeg lage mig til at sove ved klokken 24.
Klokken ca. 02:30 ringede Magnus, som er ”overinstruktør”, som sagde vi skulle møde i Palace Antenea om 5min. Så det gjorde vi. Her sad vi og ventede i 45min før der skete noget. Men jeg slog ventetiden ihjel med at se på en af mine klassekammerater, som havde været i byen forinden, danse løs og synge til det vente musik, som instruktørerne havde sat på. Der var bl.a. lidt Medina og Savage Garden. Det var meget underholdene og et godt grin giver da lidt energi.
Energi havde jeg hårdt brug for, da vi så fik at vide, at vi skulle sidde i Palace Atenea og lave OPGAVE?!
Fra klokken lidt over 3 til klokken 8:30 skulle vi lave opgave!!!!!!! NEJ TAK!!
Vi blev inddelt i grupper. 5 fra Grønt hold og 5 fra Hvidt. Opgaven var, at vi skulle forberede en infomationsmappe, som skulle indeholde; Info om disti, udfluter, busser, vejr + diverse andre ting og sagde sådan en mappe nu har i sig. vi skulle fokusere på at få et godt samarbejde i gruppen, da vi aldrig før har arbejdet på kryds af klasserne.
Så mens jeg burde have sovet, sad jeg nu og klippede i et rejsekatalog fra Star Tour….
Men samarbejdet gik skide godt og vi var en af de grupper som blev først færdige!
Så omkring klokken 6 ville vi så aflevere. Men det måtte vi ikke før klokken 8…
Så mig og en kammerat satte nogle stole sammen og lagde os til at sove i salen, mens de andre grupper arbejde.
Jeg vågnede klokken lidt over 8 ved at en af instruktørerne blitzede mig i hovedet med et kamera. TAK!
Vi samlede op på arbejde i salen klokken 8:30 og fik lov at gå op og sove til klokken 2.

Klokken halv 3 skulle vi så op i salen igen for at få feedback på vores arbejde. Min gruppe havde valgt ikke at få det, så fik lidt tidligere fri og gjorde os klar til G-fit.
Pigerne skulle op på boldbanen og spille fodbold, mens vi drenge fik til opgave at løbe fra hotellet og ned på stranden…. Om og om igen.. dejligt.

Næste lektion var et one man show med Farshad Kholghi. Han fortalte om kulturforskellene på det gamle Iran til det, som det er blevet og så på Danmark. Han fortalte om hans oplevelser som flygtning og om alle de ubehageligheder han havde set.
Moralen var, at man lever først når man kan mærke at man er ude hvor man ikke kan bunde og lærer noget nyt og gør sig nye erfaringer, at være kritisk i forhold til hvad andre siger og stole på sig selv og ikke tage andres erfaringer og leve fuldt ud på dem.
-          Rigtig spændende!

I aftes har vi så været til aftenarrangement i Palace Atenea, hvor gruppe 3. skulle holde festen. Teamet var Casino og det var ret så gennemført! Dog toppede de ikke den film var jeg blev filmet halvnøgen i badekar, som vi viste til vores fest!
Men alt i alt har det været en skide underholdende dag!
Ps. Så fik jeg 4 i førstehjælp = bestået!
-          Christopher Bachmann

Ingen kommentarer:

Send en kommentar