Nu har vi alle dansk jord under fødderne igen og jeg er sikker på at vi alle har haft en fantastisk, men hård måned som vi aldrig vil glemme!
Der har været eksamener lige til sidste dag, vi er blevet smidt ud i mange udfordringer hvor både store og små grænser er blevet prøvet af, vi er blevet vækket midt om natten for at opstille en ny destination på seks timer, ja vi er blevet prøvet af på alle måder både fysisk og psykisk, men det har været det hele værd.
Det har været en måned fyldt med sjov, men også en måned fyldt med alvor.
Jeg tror egentlig ikke at det kan beskrives hvordan det er at være væk fra alle ens faste og trygge rammer i en måned, ned til noget helt nyt, noget helt fremmed og tilmed blive presset til det yderste.
Det er ubeskriveligt og en oplevelse som på alle måder altid vil mindes en, både på godt og på ondt.
For ca. et døgn siden landende vi i Billund, alle med en fantastisk oplevelse bag os, en følelse af glæde over at vi gjorde det, men vi landende også med døren åbent til en ny og spændende verden..
Guideskolen og måneden i Spanien kan slet ikke beskrives, det har været en utroligt god måned og mange af os ville sikkert ikke tøve ét sekund med at tage afsted igen, hvis vi fik muligheden.
Nye venner er kommet til og vi har udviklet os, alt i alt har det kun været positive resultater vi er kommet ud på den anden side med.
Jeg personligt vil i hvert fald takke for en kæmpe oplevelse og den mest fantastiske måned! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar