Hej
Så er det blevet min tur til at skrive på vores lille blog. Klokken er nu 17, og mange af os er lige kommet tilbage fra eksamen i velkomstmøde.
Dagen er startet med, at vi alle havde vores første undervisning i førstehjælp. Vi har her været delt ud i flere grupper, der så har fået undervisning separat. Jeg kan derfor kun fortælle om min egen, men jeg regner da stærkt med, at de andre har lært noget, der i hvert fald ikke er helt forskelligt fra det, vi lærte. :-)
Vi har fået vist, hvordan man lægger en person i aflåst sideleje, og hvordan man give HLR (hjerte-/lungeredning). Senere skal vi lære at gøre det selv, men indtil videre er det altså bare teorien. Desuden fik vi gennemgået en masse nyttige ting om, hvordan man undersøger, om en person er i live, er besvimet, har fået shock osv.
Kort sagt, hvordan man håndterer og giver førstehjælp til tilskadekomne personer, indtil professionelle ankommer.
Mange af tingene gennemgik vi også som praktiske eksempler, hvor en eller to kunne få lov til at være førstehjælper, mens en anden var tilskadekommen. Her kunne alle andre så observere, hvad der skete, og give feedback efterfølgende.
Jeg syntes, det var meget lærerigt, og det er helt klart ting, der er rare at kunne, selvom man krydser fingre for, at det aldrig nogensinde bliver nødvendigt. Lidt som selvforsvar: Noget, man lærer, i håb om aldrig nogensinde at komme til at bruge det.
Efter førstehjælp havde vi middagspause, hvor alle brugte tiden på at forberede sig på eksamen, som de fandt bedst. Nogle repeterede deres noter som gale, andre øvede i grupper, mens andre igen sov. Forhåbentligt er det gået godt for alle, uanset deres strategi :-)
Velkomstmødet er det møde, guider holder for gæsterne, umiddelbart efter gæsterne er ankomne. Det er her, gæsterne hører om de aktiviteter og udflugter, der foregår, mens de er på ferie. Samtidigt er det også her, guiderne skal forsøge at sælge deres udflugter.
Til eksamen var vi delt om i tilfældigt sammensatte grupper på fire, hvor vi skulle fremlægge som en helhed, men karakteren bliver individuel. Hver gruppe havde 20 til 25 minutter til at fremlægge en liste af punkter, hvor de kun blev givet strukturen, men indholdet skulle de selv stå for. Eksempelvis havde min egen gruppe valgt Alanya i Tyrkiet som rejsemål, og vi skulle så forklare om praktiske informationer, service, udflugter, særlige begivenheder, fakta osv.
Vi er her til eksamen af to omgange, hvor jeg så tilhørte den første (fra kl. 15), mens den anden halvdel af os alle sammen her er oppe nu (fra kl. 17). Derfor har jeg også fritiden nu til at sidde og skrive :-)
Den skoletid, vi har i dag (ca. 8 timer), er vist den korteste dag, vi endnu har haft hernede. Det forklarer forhåbentligt, hvorfor der er nogle, der endnu ikke har fået skrevet blog. Det er lidt af et privilegium, at jeg har hele fire timer fri i streg, hvor alt, jeg skal tænke på i mellemtiden, er aftensmad. Det er også lidt en underlig følelse: Man kommer så hurtigt ind i rutinen med at have travlt, at det er svært at finde på noget at give sig til, når man har fri. Utroligt, at man kan ændre sig så meget på blot 2 ½ uge.
Efter aftensmaden er der undervisning, og efter det: bytur! For mange af os i hvert fald. Vi skal ud at fejre en, forhåbentligt for alle, veloverstået eksamen. :-)
Det var det kedelige praktiske. Der er også en masse meget mere spændende at nævne: Det er underligt, som man oplever tiden hernede: Alt, der er sket i Danmark, virker utroligt langt borte. Det føles som om, at vi alle har kendt hinanden hernede i menneskealdre: Men det er på en anderledes måde, end folk oplever på efterskoler. På efterskoler lærer man hinanden at kende ved at skulle socialisere sig og have en masse tid sammen, hvor man kan gøre, hvad man vil.
Her på guideskolen er det anderledes: Vi går op og ned ad hinanden hele tiden, men det er mest i undervisningssammenhæng, så det er en anderledes knytning. Vi har et meget stort fællesskab, fordi vi er sammen om alt, hvad vi laver. Hele turen bliver en meget fælles oplevelse (det er i hvert fald mit indtryk), fordi vi alle oplever det samme sammen. Dette modvirker i høj grad gruppedannelse, for alle har noget, de kan snakke med om. Samtidigt gøres der også meget fra instruktørernes side for, at vi skal have et stort fællesskab: Eksempelvis er det kun sket én gang, at vi selv har måtte danne vores grupper (til salg og service opgaven) – ellers står de altid for det.
Det betyder, at der på en underlig måde bliver længere og længere mellem hotellets dele. For selvom det i praksis kun tager halvandet minut at gå ad trappen fra receptionen og op på femte sal, så bliver man ved med at møde folk fra holdet på trappen, og så skal man lige hilse og snakke kort med dem. Derfor bliver afstanden pludseligt stor, når man møder ti mennesker, man kender, og skal sludre med dem alle. :-)
Vejret er ved at blive en smule koldere hernede, selvom det mest er om morgenen. Vi kan forstå, at der er sne i Danmark; men her er det altså stadig muligt at gå i shorts og T-shirt midt på dagen. Når solen er fremme, kan man desuden sagtens tage sol ved poolen. Syntes jeg lige, jeg ville nævne :-P
Tror, alle er ved at have en følelse af, at det er ret uoverskueligt med så mange eksamener og så lidt fritid. Der er et kæmpe pres på, og hver gang man har fri, kan man føle et jag af dårlig samvittighed, for der er faktisk altid et eller andet at forberede sig til. Nu har der eksempelvis lige været eksamen her i dag, men vi kan allerede gå i gang med at forberede os til førstehjælpseksamen i overmorgen. Faktisk burde vi gå i gang med at læse allerede nu – og der er stadig to grupper, der mangler at lave aftenarrangement. Har man tid udover det, har vi også salg og service eksamen at forberede os på, mens det naturligvis heller ikke skader, hvis man sætter sig ind i pensum til ’eksamen 2’, som er eksamen i alt det, vi har lært hernede i undervisningen siden ’eksamen 1’. Det kan være ret så frustrerende, at man kommer til hver eksamen med en følelse af at være uforberedt – simpelthen fordi man ikke har tid.
Dette opbygger meget stress, og tror, det er grunden til, at så mange hg’ere vælger at tage i byen næsten hver dag (som Jeanette nævnte). Dette er en tendens, der også kommer mere og mere frem på vores eget hold. Der er så meget at lave, at det føles uoverskueligt, og hvorfor så overhovedet forsøge, når man ved, at man umuligt kan gøre det godt nok? Selvfølgeligt er det et dårligt argument, men jeg kan godt sætte mig i dem, der tænker således’, sted. Desuden er byen også en af de bedste måder at møde folk omkring én. Som nævnt er der ikke meget tid i hverdagen til det, og så man jo bruge aftenerne.
Dette er selvfølgelig kun mine gætterier, ved ikke, om det passer på virkeligheden :-)
Jeg vil også smutte nu. Det er på tide at komme ned at se lidt på Lloret de Mar – nu har vi endeligt tiden og muligheden for at se den som andet end et gå-i-byen og spisested, og det skal udnyttes.
Håber, I alle har det godt, og krydser fingre for dem, der er til eksamen!
I hører fra mig i morgen. :-)
Knus
Nicolai
Ingen kommentarer:
Send en kommentar